
Velkommen til Trøstemus Danmark
Trøstemus Danmark er en forening af frivillige, der hækler, strikker og syer Trøstemus (ag andre smådyr), til sygehuse, speciallæger, privatpraktiserende læger, psykiatrien, hospices, krisecentre o.a.
Trøstemus Danmark blev grundlagt i januar 2017 af Maj Richter Petersen. Ca. én måned efter kom Gull-Britt B. Sandell også til, og siden har vi lagt alle vores kræfter i dette frivillige arbejde. Vi startede med at uddele trøstemus kun til børneafdelingerne på sygehusene, men efterspørgslen var stor og derfor har vi udvidet til, at aflevere på mange andre afdelinger også.
Vi har omkring 30 ambassadører rundt omkring i hele Danmark, der hjælper os med at indsamle, vaske, tørre, pakke og bringe trøstemusene ud til modtagerne.
Interessen for trøstemus bredte sig til vores svenske naboer, så derfor startede vi en svensk søstergruppe i juni 2019. Grønland er også blevet beriget med trøstemus af flere omgange og vi har i februar 2024 startet fast samarbejde med de grønlandske sygehuse også.
Alle kan være med til, at gøre en forskel for de børn, der har behov for trøst eller afledning, når de er i kontakt med sygehusvæsnet.
Efterspørgslen er stor, derfor kan vi altid bruge ekstra hænder og/eller donationer til at støtte vores arbejde, da der bruges en del penge på materialer, vask af trøstemus, kørsel til modtagerne osv.
Trøstemus Danmark uddeler ca. 150.000 trøstemus om året fordelt på omkring 250 forskellige sygehusafdelinger og andre lægeklinikker.
Du kan finde Trøstemus Danmark på Facebook, hvor der også er meget mere info.
Mvh
Maj Richter Petersen & Gull-Britt B. Sandell
